Hyldeblomst Gin Lemonade
På varme sommerdage er hjemmelavet lemonade et sikkert hit. Læskende og forfriskende og fyldt med smagen af dejlige, syrlige citroner. I vores lemonade, skal der dog være gin før det er rigtigt godt. Citroner og hyldeblomst går heldigvis godt sammen, så vi har lavet en omgang Hyldeblomst gin Lemonade.
Cocktailen har en god balance mellem det syrlige og søde og er et sødere alternativ til en Hyldeblomst G&T.
Det skal du bruge:
- 4 cl SØD Hyldeblomst Gin Likør
- 2 cl Hyldeblomst sirup eller sukkersirup
- 3 cl Friskpresset citronsaft
- Hyldeblomst Tonic (evt. den fra Fever Tree)
Sådan gør du:
Tilsæt hyldeblomst gin likør, citronsaft og sirup i en shaker med is. Hæld blandingen i et glas fyldt med isterninger. Top op med hyldeblomst tonic. Server.